• Køkken
  • Bad
  • Indbygget
  • Overflader
  • Køkken
    • Køkkenarmatur
    • Køkkenvaske
    • Tilbehør køkken
  • Bad
    • Håndvaskarmatur
    • Bruser
    • Badekar armatur
    • Tilbehør til badeværelset
    • Tilbehør til badet
  • Indbygget
    • Bruser
    • Håndvaskarmatur
    • Badekar armatur
    • Tilbehør Indbygget
  • Inspiration
  • Om Tapwell
  • Om vores overflader
  • Kvalitetskontrol og vedligeholdelse
  • Almindelige spørgsmål
  • Garanti
  • Bæredygtighed og etiske
  • Returpolitik
  • Betingelser for brug
  • Fortrolighedspolitik
  • Katalog
  • Forside
  • Om vores overflader

Krom

 

Da Buick i 1950'erne lancerede deres skinnende kølergrill med lodrette ribber, fik deres biler hurtigt øgenavnet "dollargrin" – en betegnelse, som med tiden blev brugt om alle store amerikanske biler fra rekordårene. Krom er stadig det absolut mest populære valg af overfladebehandling til brusere og blandingsbatterier. Det beskytter mod korrosionsangreb og giver en smuk spejlblank overflade, der er let at holde ren. Vores forkromede produkter er støbt i messing, hvorefter de stentumbles, fornikles og til sidst galvaniseres ved hjælp af elektrolyse.

Mat sort

 

Det er ikke ualmindeligt, at både farver og andre moderne tendenser udråbes til "det nye sort". Men sort lykkes på en eller anden måde altid at være den mest trendy farve. Eller måske er farve så meget sagt – hele pointen med sort er, at den ikke reflekterer nogen farver overhovedet (til forskel fra hvid, som er alle farver på en gang). Vores sorte overfladebehandling er virkelig det nye sort, for den reflekterer usædvanligt lidt lys og giver et evigt moderne indtryk med en diskret elegance.

Messing

 

Det er både svært og nemt at indrette minimalistisk. Intet skal tilføjes, intet skal fjernes – indtrykket skal være både stringent og personligt. Det handler om at finde en anledning til enhver beslutning – en tanke, der ikke kun går ud på, at det skal være pænt. Alle komponenter til vores blandingsbatterier støbes i messing – en kobber- og zinklegering med enestående egenskaber. Hvis du vælger et produkt i ren messing, så får du en gylden, blankpoleret overflade uden tilsætningsstoffer eller behandlinger. Med tiden bliver den mørkere og får en smuk patina.

Grottesco

 

Grottesco er det oplagte valg for den, der tiltrækkes af det oprindelige, upolerede og individuelle. Den rå messingoverflade kommer direkte fra støbeformen uden at være blevet slebet eller pudset. Hvert enkelt blandingsbatteri er unikt og indeholder spor og belægninger fra fremstillingen. Overfladen reagerer på luft og vand og gennemgår en langsom forandring med årene. Jo længere produktet anvendes, desto mere personligt bliver udseendet.

Kobber

 

Frihedsgudinden var en gave fra franskmændene i forbindelse med 100-årsjubilæet for USA's uafhængighed. Men amerikanerne ville først ikke tage imod hende, og det krævede både indsamlinger og diplomatisk pres, inden statuen endelig var på plads i New Yorks havneindløb i 1886. Det er måske svært at forestille sig, hvordan den dengang skinnede i en mørk gylden nuance. Med en kobberoverflade får du et produkt, som ældes smukt. Først bliver den mørkere, og med tiden opstår den karakteristiske lyse, grønne farve.

Bronze

 

I videnskabelige undersøgelser har det vist sig, at dem, der vinder bronze ved store mesterskaber, ofte er gladere end sølvmedaljevinderne. Det siges, at det er fordi, vinderen af andenpræmien føler sig snydt for sejren, men vi tror, at det har at gøre med bronzemedaljens smukke rødlige farve. Vores bronzebelægning er en messinglegering, der er dyppet i en syre for at modvirke oxidering. Den har en dæmpet glans med et personligt udseende og mørkere partier, som er unikt for det enkelte produkt.

Graphite

 

I 1564 blev der opdaget en stor grafitforekomst i det nordlige England. Materialet kunne erstatte de italienske blystifter, der blev brugt som skriveredskaber, så selvom det består af rent kul, fik det navnet plumbago – blyant. Langt senere kom fysikerne på det med grundstoffer, men navnet er bevaret. Vores produkter i grafit har en fløjlsmat, gråsort nuance, som opstår ved kontrolleret protolyse, hvor messingkomponenter dyppes i et vandbad. Det giver en mørk, afdæmpet glans, som spiller smukt sammen med andre farver. 

Platinum

 

For at samordne alle de lokale længdeenheder såsom favn, aln og yard i et internationalt system skabte man grundenheden meter. Den udgør ca. en timilliontedel af strækningen fra nordpolen til ækvator, hvilket bliver lidt svært at håndtere til daglig. Derfor blev der fra den franske revolution og frem fremstillet stave af platin – med en længde på præcis én meter. Vores produkter i platin har en dybere og mere eksklusiv overflade end almindelig krom. De er beklædt med en legering, der indeholder guld- og platinsalte, hvilket giver en varm og stilren glans.

Black Chrome

 

De fleste ved, at ingen kan høre dig, hvis du råber i rummet. Den videnskabelige forklaring på det er, at lydbølger ikke forplanter sig i et vakuum. Men måske er det også en af grundene til, at rummet er så beroligende. Sindet fyldes med fred og ro. Black Chrome er en mørkere nuance af krom, som leder tankerne hen på science fiction. Legeringen indeholder platin, hvilket skaber en nærmest hologramlignende dybde.

Honey Gold

 

I middelalderen blev kemikere kaldt alkymister. De var besatte af tanken om at fremstille guld ved hjælp af den angiveligt magiske substans, "de vises sten". Forskning og magi blev blandet sammen i en stor rodebutik, og mange af de efterladte skrifter er så fulde af mystiske formler, at de i dag ikke kan tydes. Alligevel er der meget i moderne videnskab, der stammer fra drømmen om at omdanne metaller og fremstille guld. Vores produkter i serien Honey Gold har en legering med en procentdel ægte guld, som giver en unik glans. Det giver en eksklusiv glød, som ikke ældes eller nedbrydes.

Brushed Black Chrome

 

Platin er et meget sjældent grundstof på vores planet, men på månen og i mange rumsten er det mere almindeligt. Der findes gamle meteoritkratere på jorden, som har et så rigt indhold af dette metal, at de er blevet genstand for kommerciel minedrift. Hemmeligheden bag Brushed Black Chrome er, at vi tilsætter platin til galvaniseringen. Det giver en ubestemmelig, nærmest dragende fornemmelse med en mat, ikke reflekterende tekstur.

Brushed Honey Gold

 

Da den frygiske konge Midas fik mulighed for at vælge en superkraft, valgte han evnen til at kunne forvandle hvad som helst til guld bare ved at røre ved det. Det var sjovt, lige indtil han skulle spise. Det lykkedes for Midas at slippe af med evnen – og han blev samtidig antikapitalist – men hvis man får lyst til det, så kan man bestille en forgyldt steg til tusind dollar på en restaurant i Dubai. Guld har ingen smag, men farven er dyb og evig. Brushed Honey Gold er en mat overflade i en legering, der indeholder ca. 3 % guld. Belægningen sker efter børstning, hvilket giver et elegant og robust udtryk.

Brushed Platinum

 

Nikkel er et magnetisk grundstof, som blandt andet anvendes i en titaniumlegering, hvilket giver den særlige egenskaber. Metallet kan huske, hvilken form det har, og hvis det bøjes i kold tilstand, så retter det sig ud igen, når det bliver varmt. Men frem for alt bruges nikkel til at modvirke korrosion og oxidering. Vores produkter i Brushed Nickel gennemgår en avanceret proces, hvor de stentumbles og børstes, inden de behandles med nikkel, hvorefter de børstes igen og til sidst forkromes. Det giver en mat, stållignende overflade med en robust kvalitet og glans.

Ascot Grey

 

The Royal Ascot er et fornemt hestevæddeløb i England, som ligeledes fungerer som hatteparade for landets finere samfundslag. Damerne bærer fantasifulde hovedbeklædninger og kunstfærdige kjoler, mens herrerne er klædt i morning suit og filtbeklædte cylinderhatte. De seneste hundrede år har det været på mode, at den høje hat skal være grå. Ascot grey er en smagfuld mat nuance – grå med et diskret indslag af grønt. Et blødt look med et elegant og tidløst udtryk.

© 2023

  • Om Tapwell
  • Om vores overflader
  • Kvalitetskontrol og vedligeholdelse
  • Almindelige spørgsmål
  • Garanti
  • Returpolitik
  • Betingelser for brug
  • Fortrolighedspolitik
  • Bæredygtighed og etiske
  • Bruser
  • Køkkenarmatur
  • Køkkenvaske
  • Håndvaskarmatur
  • Indbygget
  • Tilbehør til badeværelset
  • Overflader

Bricmate

HAVEN

 

Kontakt

Reklamationer:

info@tapwell.dk

 

Martin Damtoft

md@tapwell.dk

+45 26 23 75 55

 

Steffen Høglund

sh@tapwell.dk

+45 71 74 77 10

 

Tapwell ApS

Org.Nr. 43046837

Det hele handler om følelsen. 

 

Vi er en svensk virksomhed, der har fokus på skandinavisk æstetik, er nysgerrig på moderne teknikker og aktuelle indretningstrends. Vi lancerer hele tiden nye design og udvikler vores sortiment med innovative overfladebehandlinger. Og vi har naturligvis helt styr på byggenormer, forsikringskrav og installationsmetoder. Vi har samarbejdet med den samme italienske producent siden starten for tyve år siden, fordi vi ved, at de aldrig springer over, hvor gærdet er lavest. Vi prioriterer altid kvaliteten. For følelsens skyld.

Instagram

YouTube

Pinterest